Isabel Ahm – Warm Nordic

Isabel Ahm

For Isabel Ahm begynder ethvert design med studier af mennesket og hverdagslivet kombineret med innovation og æstetik. Isabel Ahm omfavner hverdagens vaner og behov i sine originale møbel- og produktdesign, hvor objekterne på smukkeste vis udfylder hver sin rolle og hver sit unikke potentiale i indretningen. Som barn af den danske designtradition er kvaliteten, funktionaliteten, poesien og det lille tvist essentiel for Isabel Ahm, der i en evig stræben efter det ypperste hele tiden søger at udforske og forny hverdagens design og derigennem bære traditionen videre.

Den danske designer Isabel Ahm skaber smukt og funktionelt design, der adresserer menneskets natur og behov. Hun har haft designstudie i eget navn i København siden 2009.

 

KLASSISK ÆSTETIK

Rúna betyder en blanding af hvisken, råd og hemmelighed på oldnordisk. Designet trækker flere tråde til fortiden, ikke mindst 50’ernes klassiske æstetik og kærlighed til træ. Samtidig adresserer Isabel Ahm med Rúna et nutidigt – og fremtidigt – behov for at omgive sig med sjælfulde møbler af høj kvalitet og funktionalitet.