Sales Supporter til ambitiøs dansk designvirksomhed

Vi søger en selvstændig og serviceminded Sales Supporter til vores salgsteam hos Warm Nordic i Viby J, Aarhus.

Som Sales Supporter hos Warm Nordic bliver du en del af en ambitiøs designvirksomhed i rivende udvikling, hvor fagligheden er høj og omgangstonen afslappet.

OPGAVER

  • Kundekontakt og supportering af sælgere
  • Tæt dialog med forhandlere omkring ordre, forespørgsler, reklamationer m.m.
  • Oprettelse af kundeordrer – nationale og internationale
  • Koordinering af fragt til kunder/forhandlere
  • Fremsende materiale samples til kunderne
  • CRM
  • Vedligeholdelse af debitorkartotek og fakturering
  • Optimere brug af værktøjer til salgsrapportering og -analyse
  • Tæt samarbejde med Indkøbsafdelingen

KVALIFIKATIONER

  • Gode sprogkundskaber – du kommunikerer ubesværet på både engelsk og dansk i skrift og tale
  • Du er superbruger i Microsoft Office og har erfaring med Navision
  • Tidligere erfaring med salg er en fordel

OM DIG

Vi søger en positiv person, der sætter en ære i at give vores kunder og forhandlere en god serviceoplevelse og som kan bevare overblikket med mange bolde i luften. Derudover søger vi en person som er:

  • Naturligt interesseret i design og interiør
  • Samarbejdsvillig og en hjælpsom teamplayer
  • Nysgerrig og bidrager gerne med forslag til optimering af processer
  • God til at skabe relationer og forstår god kundeservice
  • Struktureret med sine opgaver

Ansøgning

Send gerne ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer og afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte International Sales Manager, Anders Haaning, på telefon: +45 27 84 90 72 eller e-mail: aha@warmnordic.com.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

OM WARM NORDIC

Warm Nordic er et ambitiøst dansk designbrand, der står bag et farverigt univers af møbler, lamper og accessories. Virksomheden er stærkt forankret i den nordiske designhistorie og varetager designarven efter kendte designikoner som Hans Olsen og Svend Aage Holm-Sørensen. Vores sortiment består af et eksklusivt mix af designmøbler fra 50'erne og 60'erne samt design af moderne danske og internationale designere.