Spiseborde, Warm Nordic

Spiseborde

Spiseborde i dansk design

Spisebordet er ikke blot et sted, hvor vi kan sidde og nyde vores måltider. Spisebordet er et samlingssted for hele familien og bekendtskaberne, hvor man samles til hyggelige stunder omkring samtaler og hjemmelavede måltider, og hvor man skaber nye minder dag for dag.

På denne side finder du Warm Nordics udvalg af danske designspiseborde. Spisebordene er designet i samarbejde med danske designere som Arne Hovmand-Olsen, Charlotte Høncke og Isabel Ahm, hvorfor vores kollektioner består af alt fra gamle klassikere med opdaterede, nutidige detaljer til ny-moderne, nordiske designs. Designerne sætter hver især deres nytænkende præg på møblerne med den nordiske designtradition for øje og skaber tidsløse møbler, der passer ind i ethvert moderne hjem.

Gå på opdagelse her på siden, og find dit nye spisebord.

Smukke designs med tråde til fortiden

Hos Warm Nordic ynder vi at trække tråde mellem 50’erne og 60’ernes designklassikere og nutidige tendenser, hvilket resulterer i nye designklassikere, som er tidsløse, og som du kan have glæde af i dit hjem resten af livet. Med fokus på rene linjer og materialer i høj kvalitet vil designerspisebordet med sikkerhed indtage og dominere ethvert rum. Med fundament i funktionalitet, godt håndværk og detaljerne i fokus, får du med et spisebord fra Warm Nordic et elegant stykke håndværk, som vil fuldende ethvert hjem.

Find det rette bord til dit hjem

Det perfekte spisebord afhænger af rummet, det skal placeres i, hvilken stil du foretrækker samt dine øvrige behov. Til den store familie med god plads i hjemmet er det oplagt at vælge et stort bord, for eksempel Herringbone Tile, Rúna eller Be My Guest - her vil der være plads til hele familien til alle måltider. Alternativt kan du vælge et bord med udtræk, så bordet nemt kan forlænges, når gæsterne kommer på besøg til festlige lejligheder. Vores borde med udtræk finder du i Evermore-serien.

Til den mindre lejlighed i midtbyen passer et mindre bord naturligvis bedre ind. Her kan man med fordel se på vores runde spiseborde. Et rundt spisebord fylder mindre end et klassisk kvadratisk bord, det er nemt at indrette det øvrige rum omkring, og så giver det plads til, at gæsterne kan sidde hele vejen rundt omkring bordet. Er et rundt spisebord i dansk design dét, du leder efter, er vores Affinity-serie med runde borde i den ideelle størrelse.

Kvalitetsmaterialer

Hos Warm Nordic finder du kun et udvalg af møbler, der er produceret i materialer af højeste kvalitet, hvilket selvfølgelig også er gældende for vores spiseborde. Flere af vores spiseborde er i massivt træ eller stålstel med træplade. Blandt de eksklusive træsorter kan du vælge mellem spiseborde i egetræ, teak og valnød samt vælge mellem borde med forskellige olieringer og finishes. Med vores træspisebord i massivt egetræ får du et vintage spisebord, der med sine gennemførte håndværksdetaljer vil fremstå luksuriøst og tidsløst i spisestuen mange år frem. Se også de øvrige spiseborde, som med stålstel og enten linoleumsbordplade eller bordplade med fliser bringer en lethed og moderne charme til hjemmet. Alle stålstellene er pulverlakerede i farver, der matcher Warm Nordics mættede designkonventioner.

Fuldend spisestuen med Warm Nordics designunivers

Spisestuens helhedsudtryk kan ikke fuldendes uden nogle smukke spisebordsstole til at komplimentere spisebordet. Hos Warm Nordic finder du alt, der skal til for at indrette spisestuen med dansk design og høj kvalitet for øje. Vi laver spisebordsstole, som med sine rene linjer og eksklusive materialer ikke kun skaber de perfekte samlingssteder for familien og vennerne til alle livets højdepunkter, men også bidrager med et luksuriøst udtryk og komfort til indretningen. Med det tidsløse designs får du spisebordsstole, som kan være en del af hjemmet mange år frem. Fuldend spisestuen med vores smukke muligheder for belysning, og skab et trygt og hyggeligt rum med den helt perfekte stemning i hjemmet.

Lad Warm Nordic byde dig velkommen!

Warm Nordic ønsker at gøre købsprocessen af dit nye designspisebord så ubesværet som muligt – vi ved nemlig, hvor stor en beslutning et spisebord er, hvorfor vi stræber efter at skabe en tryg købsproces. Hver gang du køber noget gennem os, er du sikret hurtig og sikker levering, så du hurtigt kan komme i gang med at nyde dit nye, danske designmøbel. Har du brug for vejledning omkring vores spiseborde eller spørgsmål til vores øvrige interiørprodukter, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores kontaktinformationer kan du finde nederst på denne side.

Har du brug for inspiration til din indretning, kan vi også findes på sociale medier, herunder Facebook, Instagram og Pinterest. Her kan du hver dag fordybe dig i vores helstøbte designunivers og få inspiration til at inkorporere Warm Nordic i din indretning. Vi glæder os til at byde dig indenfor hos Warm Nordic!