Barstole og skamler, Warm Nordic

Barstole og skamler

Barstole

Barstolen er en essentiel tilføjelse til hjemmets samlingspunkter. I hjemmet, hvor rummene skal have flere funktioner og have mulighed for ekstra siddepladser, er barstolen det perfekte alternativ til spisebordsstolen. Brug den ved køkkenøen til hverdagens hurtige måltider, som ekstra siddepladser, hvor gæsterne kan hygge sig, mens middagen færdiggøres, eller som en nem og praktisk løsning til skrivebordet. Uanset hvilket formål barstolen skal have, vil den bidrage med et afslappet udtryk, der skaber uformel, men samtidig indbydende, stemning.

Dansk design-barstole

Barstolene, du finder på denne side, er designet som et led i Warm Nordics Contemporary Collection. Denne kollektion er lavet i samarbejde med dygtige danske designere og emmer af referencer til klassisk dansk design, som findes i vores Classic Collection. Fundamentet for alle Warm Nordics design er godt håndværk, kvalitet og lækre materialer.

Hos Warm Nordic sætter vi ære i god kvalitet og godt design, hvorfor Warm Nordics barstole med deres gennemarbejdede former og materialer af høj kvalitet er den perfekte tilføjelse til ethvert rum, da de tilføjer æstetik og lette udtryk.

Med afsæt i danske designtraditioner laver Warm Nordic et varmt, farvemættet designunivers, som er præget af skandinavisk, tidløs æstetik. Med stærk inspiration fra den nordiske designstil tager Warm Nordics barstole udgangspunkt i lette materialer og rene linjer, som vil bidrage med lethed og et svævende udtryk i indretningen. På denne baggrund vil vores barstole med lethed glide ind og komplimentere ethvert hjem, der sætter pris på kvalitet og dansk design.

Vælg den rette barstol til dit hjem

Hos Warm Nordic værdsætter vi holdbare materialer i høj kvalitet, hvorfor vores barstole naturligvis er produceret med dette i fokus. Vores barstole er produceret med stel i pulverlakeret stål, som tilføjer et moderne touch til det klassiske design. Yderligere finder du barstole med sæder i træ eller fransk rørflet, der sammen med stolenes stålstel skaber et varmt, sofistikeret udtryk.

Træ og flet er naturmaterialer, som bringer varme, lethed og indbydende atmosfære ind i hjemmet. Barstolene i træ fås med træsæder i flere forskellige typer træsorter og overfladebehandlinger, som gør dem ekstra holdbare overfor hverdagens slid og brug, og som med tiden vil få en smuk patina. Yderligere finder du et udvalg af skamler med en velourpude i stedet for et træsæde, som kan bringe et finurligt og dekorativt touch til alle rum.

Hav øje for den rette højde

Warm Nordics barstole kommer i flere forskellige højder, fra 47 til 76 cm. Når du skal vælge en barstol eller skammel, er det derfor vigtigt at tage højde for bordets højde – som tommelfingerregel skal der altid være 30 cm fra bordpladen til barstolens sæde.

Den klassiske designbarstol passer perfekt omkring køkkenøen eller bardisken, hvor gæsterne kan nyde en drink, alt imens værten lægger sidste hånd på aftenens middag. Ofte er sådanne borde omkring 105 cm i højde, hvorfor vores højeste stole på 76 cm passer perfekt til. Til et køkkenbord eller køkkenø, som passer med en stående højde, er de lavere stole på 65 cm den perfekte løsning – disse går også under navnet ”counterstol”.

Er den klassiske barstol eller counterstolen for høj, har vi naturligvis lavere designerskamler i sortimentet. En skammel egner sig perfekt som siddeplads ved spisebordet eller som en ekstra, mobil siddeplads, skulle huset fyldes op med gæster til en hyggelig aften. Skamlerne er nemme at flytte rundt på og passer ind i alle hjemmets rum, i spisestuen såvel som børneværelset.

Alle vores barstole og skamler er runde, hvilket giver en høj siddekomfort. Udover den høje siddekomfort giver en rund skammel mulighed for at tilføje unikke designelementer til indretningen ved at bruge dem som elegante sideborde eller planteopsatser.

Fuldend indretningen med Warm Nordics møbler

Barstolene er den perfekte praktiske tilføjelse til hjemmet. Dog gør en barstol ingen nytte, hvis ikke den har andre møbler fra Warm Nordic, som den kan komplimentere. Warm Nordic har et stort udvalg af danske designmøbler, der med sin sans for detaljer og kvalitet er den rette tilføjelse til ethvert moderne hjem, der sætter pris på godt design. Skab for eksempel det perfekte læsehjørne med en af vores stilfulde loungestole, kombineret med en smuk puf som fodstøtte og en af vores barstole som det ideelle sidebord. Uanset hvilket rum eller hjørne der trænger til fornyelse, finder du løsningen hos Warm Nordic.

Har du spørgsmål til produkterne? Tøv ikke med at kontakte os!

Vi er klar over, at mange spørgsmål og betænkeligheder kan presse sig på, når man skal vælge sine nye designmøbler. Har du spørgsmål til vores udvalg af barstole og deres designmuligheder, er du mere end velkommen til at kontakte os – så vil vi sammen arbejde mod at finde den helt perfekte designløsning til dig. Vores kontaktinformationer finder du nederst på siden. Vi glæder os til at byde dig velkommen ind i Warm Nordics designunivers!