Stack er en ny kollektion med elegante lysestager og vaser i smukt, farvet mundblæst glas. Stack kan, som navnet lader ane, stables oven på hinanden. På den måde inviterer serien til at skabe personlige udtryk med de forskellige farver og former, der kan kombineres på kryds og tværs. Det foranderlige udtryk er en central del af designet og især betydningsfuld for designerne bag, som kærligt opfordrer til at lege sig frem til nye kompositioner med Stack og skabe sin egen fortælling med stagerne og vasen.