Det bæredygtige materiale Re-plast er skabt i et samarbejde mellem Carlsberg og virksomheden Re-Plastic. Som navnet afslører, er materialet fremstillet af plastik fra Carlsbergs engangsfustager, som upcycles til det robuste og miljøvenlige møbelmateriale Re-plast. Når Carlsbergs fustager er tomme, kan de ikke bortskaffes eller affaldssorteres som almindeligt plastik. Fustagerne ender derfor som plastikaffald, der ikke længere er til gavn for hverken virksomheden eller miljøet. Nu får de nyt liv i form af Re-plast i Warm Nordics kollektion.