Warm Nordic kan med stolthed præsentere endnu et anerkendt navn fra den lysende danske designarv i sit designunivers: Jo Hammerborg. I 100-året for hans fødsel lanceres en ny Jo Hammerborg-linje som en hyldest til den ikoniske lysdesigner, der har sat et markant aftryk på belysningen i de danske hjem med sin særlige tilgang til formgivning og lysvirkning.
Jo Hammerborg var inspireret af de tidlige funktionalister og havde et dybfølt ønske om at gøre originale lampedesign tilgængelig for alle og derigennem tilskynde til en moderne og enkel indretning. Nu opfyldes ønsket på ny.